Merknad heimesideskrivar: Dette er avskrift av eit dokument
som
ligg i Temaparken. Utskrifta er som orginaldokumentet, med hensyn
på linjesskift og alt slikt.
Forordet under her og oversikta over båtane er skrive av Harald Leite
den 08. oktober 1990.Vi får i dette skriv et lite innblikk i kva som gjekk føre
seg søndagen den 19de oktober 1916, og det som hende i kjølvannet
av denne bjergningsdåden.
Eit år mest venta dei på bjergeløn, då var tolmodigheita
til karane
slutt, og dei gjekk til sak.
Dei hadde også drege i seg, det går tydeleg fram i
vitneforklaringane.
Utan dramatikk trur vi ikkje at det let seg gjere og buksere ei
sopass stor seglskute inn på Nordnessundet.
Vi må hugse på at det mørknar tidleg i slutten på oktober, so dei
hadde også ein del nattarbeid.
Det er ikkje tvil om at dei to som skulle vere vitner
hadde fått
sine instrukser med på turen til Bergen.
Di meir dramatisk dei kunne gjere bjerginga, di større vart vel
bjergelønna.
Det er klart at observasjonane som di høge herrer hadde henta inn
ifrå fyrstasjonane ødelegg heile opplegget.
Ein ting er iallefall sikkert, når "Ellen" låg fortøgd ved vestre
stranda i Nordnessundet, var skuta bjerga frå totalforlis.
Bjergningsbåten kom dagen etter på og tetta og slepa skuta inn til
Bergen.
Skal tru om ikkje fiskefartøyene egentleg hadde rett til større
andel av bjergelønna?
Har laga ei oversikt over kven dei 11 motorfiskefartøyene kan ha
vore:
Kristoffer L. Værø: "Hamraskøyta" , M/s "Værø l" 18 hk Alpha.
Johannes H. Værø: "Myraskøyta", M/s "Værø" 14
hk Alpha.
Andreas B. Værø: M/s "Rita" 14 hk
Alpha.
Mathias A. Værø: M/s "Svanen" 15 hk Aktiv.
Olai S. Kalvø:
M/s "Vesla" 10 hk Gideon.
Johan J. Kalvø: M/s "Våren" 14 hk Alpha.
Martin S. Landø: M/s "Sofia" Il hk
Alpha.
UdSkrift af Bergen Byrets og Sjørets Domsprotokoll.
Aar 1918 den 26de Juli blev af Bergens Sjøret i Sjøretssag No. 394
1917 Kristoffer L.
Værø m. fl. mot Skonnertskib ”Ellen"s
rederi og
Ladningseiere samt
Kasko og Ladningsassurandører oplæst saadan Dom:
Den 27 oktober
1916 blev Skonnertskib ”Ellen” av Holmstad, som var
underveis fra
Holmstad til West HartIepool med en ladning props paa-
truffet omtrent midt i Nordsjøen av en tysk undervandsbaad,som gav
ordre til mandskapet om at forlate
skibet, da dette skulde sænkes.
Der blev avfyrt flere skud mot skibet, men det lykkedes ikke at faa
det sænket, det
fyldtes med vand, men fløt paa
lasten og drev indtil
søndag den 19
november 1916 blev observeret fra Buelandet i
av endel fiskere.
Der gik ut ialt 11
motorfiskefartøier
for at bjerge skibet og det
lykkedes at faa det slæpt ind til Værlandet og fortøiet her.
Det blev senere av Norsk Bjergningskompanis dampskib "Hercules"
tættet lænsepumpet og slæpt ind til
Bergen.
Motorfartøiernes eiere Kristoffer L. Værø, Johannes
H. Værø, Andreas
B. Værø, Hans O. Hillesø, Knud K. Gjørø, Mathias A. Værø, Andreas J.
Landø har ikke
faaet
sig utbetalts den bjergeløn, som de har forlangt,
og har derefter ved stevning av 1 oktober 1917 anlagt nuværende søks-
maal mot "Ellen" s rederi og
ladningseiere samt kasko og ladnings-
assurandører og har nedlagt paastand
om, at de tilkjendes en passende
bjergeløn med renter og omkostninger.
De indstevnte har ogsaa nedlagt paastand om, at bjergelønnen fast-
sættes av sjøretten og har paastaaet sig tilkjende
saksomkostninger.
At ”Ellen" var hjælpeløs, eller sterkt i nød, og at der tilkommer
citanterne (saksøkerne) bjergeløn, kan selvsagt ikke være tvilsamt,
og det benegtes heller ikke av de indstemte.
Det fremgaar av den besigtigelsesforretning som blev avholdt av Bergen
sjøret den 10 januar 1917 og følgende dage, at skroget var overmaade
stærkt ramponeret,
at fokkemast og stormast var brukket, all
staaende
og løpende rig samt blokværk var dels borte dels ødelagt og at
alle
seil var borte.
Der foreligger saaledes for sjøretten intet andet
end at fastsætte
bjergelønnens størrelse.
Dette falder
imidlertid vanskelig, idet man ingen helt paalidelige
oplysninger har angaaende det arbeidet, som er
udført av citanterne
og deres folk.
Der er under saken alene avhørt 2 vidner, næmlig Elias Eriksen Værø
og Ole Madsen Haastein som begge deltog i bjergningen ombord i motor-
skøite ”Rita”.
De har forklaret,
at man ca. 4 sjømil fra land
paatraf
"Ellen”, som
da var forlatt av mandskapet, fuldstændig vandfylt og i drift nord-
vestover eller vestover.
Man havde storm
fra sydost og høi dønning, saaat
sjøen stadig slog
over vraket, den slingret tungt, og da man anbrakte sleperen ombord,
var det umulig at gaa paa dækket da dette laa under Vand.
Man maatte krype
paa
rækken i læ side og vidnerne ansaa det for far-
lig at være
ombord, i det skibet kunde synke og man kunde blive skyl-
let overbord av sjøen.
Under indseilingen var det efter vidnernes mening betydelig fare
for
at fartøierne kunde kollidere og tave skade.
Særlig vilde resikoen have veret stor, hvis en
motor havde slaaet
klik eller et fartøi havde faaet sleperen i propellen. Der var ogsaa
fare for folkene.
Efter hvad der er
oplyst gik fiskefartøierne ud ved 12 tiden om mid-
dagen, og kom tilbake ved 9 tiden om aftenen.
Her efter havet
man endel arbeide med fortøining av skibet, hvorhos
der blev holdt vagt inden lensmanden næste morgen tok seg av det.
De ovennævnte 2
vidner var som det sies med paa bjergningen og har
interesse
i sakens udfald, idet demmes
godtgjørelse maa an-
tages at være avhengig av bjærgelønnena
størrelse.
Det er da ganske naturlig, at deres
oplysninger
angaaende arbeidet,
saavel om de farer og anstrengelser
som var forbundne hermed ikke
er helt korrekte, og det viser sig da
ogsaa, at de for et punkts ved-
kommende hvor forklaringerne kan
kontrolleres, ikke er overensstemm-
ende med de virkelige forhold.
Vidnerne har
nemlig provet, at man paatraf
vraket 4 mil tilhavs, men
det er klart at
dette, saa laa i vand tll rækken, og havde mistet de
forreste 2 master
og samtlige seil, ikke kan have
veret
seet til-
paa
saa lang afstand.
Hvad der er forklaret angaaende veiret er heller ikke
stemmende med
de oplysninger som under sakens gang er indhentet herom.
Der er frembrakt
en skrivelse fra fyrvogteren paa
Ytterøene fyr av
3 desember 1917 - dok. 7 - og efter denne skrivelse var der
ifølge
vagt journalen den 19 november 1916 "sydvestlig vind fin laber bris
med klar luft og smul sjøgang".
Efter en skrivelse
fra Utvær fyrstation av 23 november
1917 - dok.
8 - viser vagt
journalen her, at den nævnte dag var ostsydostlig
vind
av styrke 2 og 1, og sjøggang 2.
Jeg finder at maatte godtage som rigtige de
oplysninger der er med-
delt av fyrforvalterne, og jeg maa gaa ut fra, at der under bjerg-
ningen
har været et hvertfald
moderat veir.
De tør hende, at
det har blost noget friskere ude
paa
havet end inde
ved fyrene, idet
det var fralandsvind, men sjøgangen maa have været
omtrent den samme,
og det er sjøen og ikke vinden som kunde have
vanskeliggjort citanternes arbeide.
"Ellen" blev solgt
ved auktion i Bergen for Kr. 30500. - og lasten
for Kr. 7000.-.
Værdien av den bjergede blir
saaledes
Kr. 37500.-.
Ved fastsætteIsen av bjergelønnen maa
det tages i betragtning, at
citanterne ikke har
havt utgifter av nogen betydning, at
fartøier
og materiel ingen
skade har tat, naar
undtages at de tauger, der
benyttedes som slæpere, kan være blivet noget slidne, og at der -
naar citanternes egen fremstilling lægges til grund, kun medgik
ca.
9 timer fra fiskeflaaten gik ut indtil den kom
tilbake.
Det arbeide, som er utført, har saavidt skjønnes ikke været forbundet
med fare eller
anstrængelser.
I det rolige veir man havde kunde fiskerne uten vanskelighet
gaa
om-
bord i vraget og
fastgjøre slæperne, og jeg antager
at det har staaet
klart for dem, at fartøiet, som fløt paa lasten, ikke vilde synke.
Videre mener jeg,
at baatene ikke resikerte
at kollidere og tage skade
naar der blev styret med fornøden forsigtighet.
Paa
den anden side maa
der tages hensyn til, at "Ellen" formentlig
havde gaaet helt tapt, hvis citanterne ikke havde taget sig av skibet,
og at der i arbeidet deltog hele 11 fartøier
med en besætning av ca..
40 mand.
I denne anledning
skal jeg bemærke, at det av citanterne er anført,
at det er benegtet av de indstemte, at det
var nødvendig, at der
benyttedes saa mange motorfartøier til slæpningen for at faa bragt
det tungt lastede,
vandfyldte skib til land.
I henhold til det
foranstaaende
findes bjergelønnen passende at kunne
ansættes til Kr.
9000.-.
Da citanterne har forlangt som godtgjørelse
50 % av det bjergedes
eller Kr. 18750,- medens det ikke er dokumenteret hvor meget
de indstemte har budt dem, antages sakens
omkostninger at burde
ophæves.
Det er ikke
godtgjort, at skibets og ladningens assurandører har paa-
taget sig nogen forpligtelser overfor citanterne
til at utbetale dem
bjergeløn.
Konklusion:
Skonnertskib "Ellen"s
rederi og ladningseiere
bør til Kristoffer L.
Værø, Johannes H. Værø, Andreas B. Værø, Hans O. Hillesø, Knud K.
Gjørø, Mathias A. Værø, Andreas J. Landø, Olai S. Kalvø, Johan J.
Kalvø, Petter B. Nikkø og Martin S. Landø betale i bjergeløn 9000.-
ni tusen - kroner med 4 - av hundrede i
aarlig
rente herav fra 20 ok-
1917 til
betaling sker. Sakens omkostninger ophæves.
At efterkommes
inden 3 - tre ,- dage efter dommens forkyndeIse under
6/7 1918 E.
Hesselberg
Enig 11/7 1918 E.
Engelsen 17/7 1918 O.V.
Bergh.
Efter den
passerede votering kjendes for ret:
Skonnertskib "Ellen"s
rederi og ladningseiere
bør til Kristoffer L.
Værø, Johannes H. Værø, Andreas B. Værø, Hans O. Hillesø, Knud K.
Gjørø, Mathias A. Værø, Andreas J. Landø, Olai S. Kalvø, Johan J.
Kalvø, Petter B. Nikkø og Martin S. Landø betale i bjergeløn 9000.-
ni tusen - kroner med 4 - av hundrede i aarlig
rente herav fra 20 ok-
tober 1917 til
betaling sker. Sakens omkostninger ophæves.
At efterkommes
inden 3 - tre - dage efter dommens forkyndeIse under
E. Hesselberg.
Udskriftens
Rigtighed bekreftes.